Quiet Restoration of Mind 200x150 cm
Dette store maleri tog sin tid.
Ikke bare i penselstrøg, men i processen med at mærke, hvornår det var færdigt.
Det har en enkelhed, jeg normalt ikke arbejder så meget med – men undervejs blev det klart, at det netop var stilheden, de rolige former og de dybe farver, jeg søgte.
Det blev til et abstrakt bjerglandskab.Og det er nok ikke tilfældigt.
Bjergene har en særlig kraft. De står der – stoiske og storslåede – og minder os om noget tidløst og urørligt. En ro, vi længes efter.
Der er en grund til, vi siger bjergtaget.
Dette værk er mit forsøg på at indfange netop den følelse.